Behandlingsmetoder

Hans MunkDet psykoterapeutiske behandlingsforløb tager udgangspunkt i den rådvildhed du står i.

I arbejdet med din livssituation er det væsentligt at komme ind på, hvordan din kontakt til andre mennesker er, hvilke tanker du gør dig om dig selv, hvilke oplevelser du har fra dit samlede liv, hvilke mål og behov du har , hvilken social virkelighed du befinder dig i, hvordan du har det i kroppen, hvad du føler og hvilke drømme du har.

Det psykoterapeutiske behandlingsforløb er en samarbejdsrelation hvor vi sammen arbejder med at forstå, bearbejde, forløse og udvikle de arbejdspunkter du kommer med.

Der arbejdes med at du kommer til en bedre forståelse af dig selv og din livssituation.

Der arbejdes med at forløse smertefulde oplevelser så du kan komme tættere på dine drømme om et meningsfuldt liv.

Der arbejdes med at du bedre kan mærke dine behov både kropsligt, følelsesmæssigt, socialt og intellektuelt så du kan handle på måder der passer bedre til dig og din livssituation.

Et psykoterapeutisk behandlingsforløb er et udviklingsforløb, der kræver tid og fordybelse. I psykoterapien er der plads til at mærke efter og plads til eftertanke.

Vi kan ikke fortælle dig alt det du ved i forvejen, men vi lytter til det du ikke selv kan høre.

 

Læs mere om

Hans Munk er uddannet psykoterapeut, efter at han en årrække har arbejdet med sit andet erhverv som præst. Klinikken er beliggende tæt på: Svinninge, Gørlev, Jyderup, Svebølle og Holbæk.

Praksis ligger i dejlige omgivelser: Østre Havnevej 12, 4400 Kalundborg.

Læs mere om: psykoterapeut, samtaleterapi, stress, depression, krise, parterapeut, parterapi, psykoterapi, familierådgivning, selvtillid, selvværd, skilsmisse