Psykoterapi for børn

KriseterapiNogle situationer i børns liv er væsentlige at få bearbejdet i et psykoterapeutisk forløb, så situationerne ikke bliver uhåndterlige for barnet – og for familien.

Der hvor det er særligt væsentligt for barnet at indgå i et psykoterapeutisk forløb, er der, hvor du som forælder kan se, at dit barn lider ud over de dagligdags vanskeligheder.

Det er også væsentligt at sætte ind, hvis dit barn af egen kraft fortæller dig, at det har brug for hjælp.

Tegn på at barnet har brug for hjælp

At barnet lider ud over de daglige vanskeligheder er når barnet:

  • viser tegn på angst
  • viser tegn på voldsom aggression
  • viser tegn på sorg

Disse tegn er typisk:

  • fysiske symptomer som mavepine, hovedpine, problemer med toiletbesøg
  • indesluttethed
  • at være bleg og stille, ’krybe langs panelerne’
  • udad reagerende og aggressiv adfærd
  • hyperaktivitet
  • handlinger der gentager sig og er ude af kontrol for barnet,
  • f.eks. vaske hænder eller låse døre

Disse tegn hæmmer barnet i at fungere fuldt ud og dermed forhindre det barnet i at udvikle sig som det skal.

Når barnet viser disse tegn er der ofte brug for at sætte ind med et psykoterapeutisk arbejde, så barnet kan genvinde sin glæde og sin fulde funktionsevne.

Hvordan foregår det psykoterapeutiske arbejde med børn?

Det psykoterapeutiske arbejde med børn er en kombination af samtaleterapi og legeterapi. Gennem samtalen får barnet sat ord på svære begivenheder og de følelser og stemninger der knytter sig til oplevelserne.

Samtale er ofte ikke nok for børn i en bearbejdningsproces. Derfor benyttes legeterapien til at arbejde aktivt med barnets fantasi i en konkret fysisk aktivitet, hvilket hjælper den kognitive og følelsesmæssige bearbejdning hos barnet.

Læs mere om

Hans Munk er uddannet psykoterapeut, efter at han en årrække har arbejdet med sit andet erhverv som præst. Klinikken er beliggende tæt på: Svinninge, Gørlev, Jyderup, Svebølle og Holbæk.

Praksis ligger i dejlige omgivelser: Østre Havnevej 12, 4400 Kalundborg.

Læs mere om: psykoterapeut, samtaleterapi, stress, depression, krise, parterapeut, parterapi, psykoterapi, familierådgivning, selvtillid, selvværd, skilsmisse